Karrierespørgsmålet du kan stille alle unge

By 16. januar 2019 Forældreskab

“Hvad kan du godt lide at lave?”

Det er nemlig tilladt at arbejde med det, som vi elsker allermest at gøre. Resultatet af, at vi arbejder med det, som vi elsker eller vi gør meget af det, som vi er gode til er, at vi bliver 6 gange lykkeligere i flg. Gallup. Derudover bliver vi i stand til at vælge det, der er godt for os og føle et fuldt ejerskab for f.eks. for vores karriere. Vi undgår at blive stresset, fordi vi jo gør det, som vi er gode til.

Fra min forretning – talent træning af unge (og atleter), oplever jeg, at mange unge ikke ved, hvad de vil og har svært ved at navigere ud fra, at deres forældre, lærere og andre autoriteter blander sig højlydt og altid har en mening. Med et stort pres udefra bliver det således svært at mærke efter i sig selv og turde have modet til at gå sin egen vej.

Vi har de bedste intentioner
Vi gør det i god mening, men i virkeligheden er det bedste spørgsmål, du kan stille til en ung: “Hvad kan du godt lide at lave?”.

Jeg har en ung fyr i coaching. Han er på sabbatår som lærervikar efter gymnasiet og i første træning sagde han: “Jeg tror, at jeg lavede en fejl ved at vælge gymnasie frem for handelsskolen”. Hvorfor valgte du gymnasiet? “Fordi min mor sagde, at det var det bedste for mig”.

“Ok – men hvad kan du godt lide at lave?”: “Jeg elsker at “handle”. Jeg bliver meget glad, når jeg køber ting fra Amazon og sælger dem videre med med en god fortjeneste”. “Ok hvad kan du så gøre nu?” “Jeg kan glæde mig over, at jeg har en grunduddannelse, og så måske prøve at finde et vikarjob, hvor jeg arbejder med salg, mens jeg finder den rigtige uddannelse, der bringer mig tættere på et job, hvor jeg kan bruge mine talenter”. I vores træning havde vi afdækket hans talenter. Han havde udfyldt en talentprofil, og havde følgende talenter i top 3.

Strategisk
Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder den bedste fremgangsmåde. Du tør igen og igen stille spørgsmålet ”Hvad nu hvis..”; Du tør vælge retning og gør det godt og tør handle på dine valg. Du er en blanding af spåmand og hærfører.        

Konkurrerende
Du sammenligner dig selv med andre og vil være endnu bedre, end de er. Du kan lide mål og at være i en konkurrerende situation. Du vil vinde, og tænder på at få at vide, at noget ikke kan lade sig gøre –  for så skal du nok vise dem!

Kommunikerende
Du kan lide at forklare og beskrive ting, og du er god til det, såvel én til én som i store grupper. Dit sprog er billedligt, og du kan gøre det kedeligste spændende og det komplicerede enkelt. Du er kommunikator.

Sammen lavede vi efterfølgende nogle punkter, så han kunne begynde at organisere områder i sit liv, hvor de her talenter kom mere i spil. Vi anvendte vegetativ træning til at fjerne de forstyrrelser, som blokerede ham mentalt og fysisk ved blandt andet at gå 3 år i en skole, hvor han ikke følte sig hjemme.

Har du lyst til virkelig at hjælpe?
Tal med de unge enten i jeres virksomhed eller privat om, hvad de elsker at lave. Hjælp dem til at forstå, at de har lov at forfølge et job, hvor de kan gøre det, som de elsker. Træd på dine egne tæer, når du har lyst til at sige, hvad du mener, de skal – medmindre du bliver spurgt.

Tal med dem om oplevelser, de har, hvor de gør det, som de er gode til. Er det at handle som min kunde, er at det at få anerkendelse, at forfølge et mål osv. osv. Tal med dem om, hvilke jobs, de tror, at de kan få deres talenter i spil og hjælp dem med at finde en uddannelse, der bringer dem tæt på den type jobs, hvor de vil få lov til at gøre det, som de er gode til.

Støt dem i at turde udforske nye ting og prøve ting af. Det er ingen katastrofe, at de skifter uddannelse et par gange, hvis de i sidste ende lander i et job, hvor de er super gode. De unge går en helt anden fremtid i møde, hvor det siges, at de vil opleve mindst 5 karriereskifte f.eks. kan din søn opleve et job som tømmer, for at uddanne sig til ingeniør, projektleder, salg og pilot.

Jeg har selv det individorienteret talent i min top, så jeg tror på: Vi bør alle gøre meget af det, som vi er gode til. Vi skal ikke udvikle på de talenter, der er i vores blindspot for at fuldføre en uddannelse, eller bestride et job, hvor vi hele tiden føler os presset, fordi nogen har fortalt os, at det er det, vi skal. Hvem skal bestemme det? Lad os drømme, lad os tænke stort og lad os “ældre/forældre” se det som vores ansvar at inspirere til, at de unge har modet til at gøre, det de er gode til. Så tror jeg, at vi undgår stress og depression på længere sigt.

Om forfatteren:
Bettina Wæde hjælper individer og virksomheder med at nå deres fulde potentiale igennem et talentbaseret perspektiv. Hun er talent- & vegetativ træner, konsulent & foredragsholder og arbejder med virksomheder, mennesker, forældre, unge og atleter, der ønsker et større engagement og præstationer.

Vi ser frem til at høre fra jer

Mobil: +45 4010 0220
Mail: mail@waedeconsult.dk