was successfully added to your cart.

Sådan tiltrækker du yngre kandidater

Især virksomheder, der vil rekruttere unge, kan ikke fortsætte med ”business as usual”. Det er tid til at tænke nyt for at appellere til fremtidens arbejdsstyrke.

Vi skal lære at se rekrutteringsprocessen som en købsproces, hvor produktet er jobbet og kunden er kandidaten i følge Dave Hazlehurst. Læs tidligere blogindlæg “Sådan konverterer du et passiv talent til en aktiv jobsøgere”.

Virksomhedens kommende medarbejdere skal tages i hånden og guides gennem relevant indhold, som knytter ansøgeren tættere på virksomheden, og som i sidste ende får de rigtige ansøgere til at søge jobbet.

Høj kvalitet i indholdet
Det er vigtigt at gøre et stort forarbejde for at forstå de mennesker, du gerne vil tiltrække. ”Walk a mile in their shoes”, siger den digitale strateg, forfatter og partner i PH. Creative, Dave Hazlehurst. Find ud af, hvad de er interesseret i. Hvad er vigtigt i deres verden?

Autenticitet og tilgængelighed betyder alt for de unge generationer – de vil have virkelige historier om virksomheden og dens værdier. Total ærlighed og fuld gennemsigtighed er en forudsætning for virksomhedens troværdighed – intet mindre kan gøre det.

På søgesitet Querra kan man finde alle ”the hot topics”, som diskuteres netop nu. Det samme gælder www.answerthepublic.com, hvor man kan se alle de spørgsmål, som aktuelt stilles på Google. Desuden har LinkedIn tilgængelige funktioner, der kan give svar på, hvad der diskuteres i LinkedIn-fora.

Når man er blevet klogere og har opnået forståelse for sin målgruppe, skal den viden konverteres til idéer og koncepter, der engagerer de kommende ansøgere. Temaer, fortællinger, gennemarbejdet indhold, som bringes til live i forskellige visuelle konstellationer, fx videoer.

Det er essentielt, at indholdet har en høj kvalitet og tilrettelægges efter de forskellige stadier i ”købsprocessen”, som kandidaten er på. Er indholdet ikke interessant nok, er din potentielle kandidat videre til næste emne, næste fora, næste virksomhed. Derfor skal vi bruge endnu flere ressourcer på at skabe værdifuldt indhold og opmærksomhed omkring det, din virksomhed kan tilbyde.

Hvor er de unge kandidater?
De gode historier om virksomheden og dens værdier skal fortælles der, hvor de unge talenter færdes. Unge i dag bruger minimum 118 minutter på sociale medier pr. dag. De er opvokset i en digital verden, hvor alt kan tjekkes, og reviews skrives på nettet, inklusive om deres kommende arbejdsplads. Trustpilot, Tripadvisor, Glassdoor og Yelp er blot nogle få af de mange online tjenester, som findes i dag, og billedet forandrer sig hele tiden. Det gælder også de sociale medier. De unge generationer er ikke kun på facebook, twitter, LinkedIn, Instagram, You Tube. Også snapchat fylder meget for de helt unge.

Vi skal være der, hvor fremtidens medarbejder er, og de nye platforme giver mulighed for at interagere med ansøgerne langt tidligere, for eksempel kan man aktivt bruge virksomhedens og medarbejdernes historier i links på jobannoncer og på sociale medier. Det visuelle er vigtigt – i form af fotos og gerne video, som kan deles hurtigt videre i sit netværk. Formålet er at vise stemninger, miljø, arbejdsplads, kolleger, chef, frokost osv. Nærværende, autentiske historier, så kandidater kan se sig selv i en for dem attraktiv hverdag, så tæt på virkeligheden som muligt.

Det er ikke blevet sværere at rekruttere, men det er tid til at gå ombord i den digitale transformation og de nye muligheder, det giver. Vi skal gøre tingene på en anden måde for at få de bedste kandidater til at søge jobs i din virksomhed i fremtiden.

Vil du vide mere om, hvordan du får de unge generationer i spil til jobs i din virksomhed, så kontakt os.

Om forfatteren:
Bettina Wæde, Head of Recruitment i Wæde Consult, er ekspert i fremtidssikret rekruttering (bl.a. Millenniums og Generation Z) med over 25 års erfaring. Bettina arbejder med rekruttering, workshops (teamsammensætning og talentafdækning) & foredrag og er i top 10% på verdensplan i InMail accept på LinkedIn. Hun har været registreret på liste på Twitter over top 150 best recruiters i verden. Bettina er drevet af innovation og deltager aktivt i internationale netværk, seminarer og events – senest Recruitment Expo 2017 i London og selv udvalgt som Keynote Speaker i Birmingham til oktober. Bettina har skrevet flere bøger. Specielt for virksomheder er foredraget ”Rekruttering og ledelse af Millenniums & Generation Z” yderst interessant og relevant. Du er også velkommen til at linke op med Bettina på LinkedIn eller Facebook og til at følge hende på Instagram og/eller Twitter.