was successfully added to your cart.

Sådan leder du Millenniums og Generation Z

På mine foredrag omkring ”Fremtidssikret rekruttering” taler jeg blandt andet om, hvordan man leder fremtidens medarbejdere (Millenniums og Generation Z) bedst muligt.

Millenniums og Generation Z vælger fortrinsvist arbejdsgivere, hvor de har mulighed for at gøre en forskel. Millenniums er opvokset i en tid, hvor fællesskabet var i centrum, hvor teknologien udviklede sig med kvantespring. Generation Z er opvokset i en tid, hvor vi taler finanskrise, 9/11, terror osv. Fælles for begge generation er, at forandringerne buldrer af sted og omstillingsparathed har en anden betydning end da jeg var ung.

Her er et par gode råd til at lede fremtidens medarbejdere:

Uddannelse
Tænk over, om der kan være en ny tilgang til at uddanne og udvikle medarbejderne. Jeg oplever, at mange af de kurser, som virksomhederne tilbyder deres medarbejdere i dag, går igen og igen fra afdeling til afdeling. Og samtidig søger vi ofte medarbejdere med samme uddannelse, når vi søger nye medarbejdere. Det er tid til at vende det hele på hovedet.

Der findes mange kurser og uddannelser i dag, så vi kan med fordel se på, hvilke kompetencer, der skal til nu og på sigt for løfte virksomheden/afdelingen/jobbet, fremfor bare at køre det sædvanlige igennem. Der er selvfølgelig altid et behov for basal træning, men lyt i endnu højere grad til medarbejderen, som kender sig selv bedst, og vær ikke bange for kreative forslag.

Mentorordning
At have en mentor nævnes i mange undersøgelser som værende vigtigt for fremtidens medarbejdere. Deloittes Global CEO, Punit Renjen, udtaler i en artikel: “Der er virkelig ingen hemmelighed vej til succes, og der er ingen genveje. I mit tilfælde var det en temmelig simpel ligning: Hårdt arbejde + nogle heldige pauser + store mentorer”. Deloittes seneste 2016 Global Millennials undersøgelse understøtter dette. Af rapporten fremgår det, at 94% af Millennium generationen mener, at deres mentor gør en forskel, og 83% er tilfredse med mentorordninger i forhold til at understøtte deres personlige udvikling. Så i forhold til de nye generationer er en mentorordning en overvejelse værd, og svær at komme udenom.

Giv anerkendelse i hverdagen
Mange af de virksomheder, som jeg møder i hverdagen afholder stadig traditionelle Medarbejder Udviklings Samtaler (MUS). I struktureret form mødes chef og medarbejder primært en gang om året – og måske med et par opfølgninger i løbet af året. Mange af disse samtaler munder også ud i, hvilken bonus medarbejderen opnår eller hvilken procent lønnen reguleres med. Jeg tænker, at det er tid til at gøre op med det traditionelle system for MUS, hvor vi skal vente et år på at høre, hvis noget ikke gik godt eller det gik godt.

De nye generationer er opvokset med likes = anerkendelse, så det er vigtigt, at vi agerer langt mere nærværende. Vi har mange muligheder for øjeblikkelig kommunikation, ex. på Messenger, SMS, SnapChat, WhatsApp, Facebook osv. For fremtidens medarbejdere er en sms det samme som et prik på skulderen for os ældre. Vi vil aldrig ignorere et prik – ej heller ignorerer de unge en SMS eller lignende. 37% af Millenniums ønsker ad hoc og uformel feedback. Bliver vi gode til at imødekomme dette behov for regelmæssige feedback på en simpel måde, giver det os mulighed for at sikre, at vi løber den samme vej.

Lad os have modet til at forandre os.

Om forfatteren:
Bettina Wæde, Head of Recruitment i Wæde Consult, er ekspert i fremtidssikret rekruttering (Millenniums og Generation Z) med over 25 års erfaring inden for rekruttering. Bettina er i top 10% på verdensplan i InMail accept på LinkedIn, og har været registreret på liste på Twitter over top 150 best recruiters i verden. Hun er drevet af innovation og deltager aktivt i internationale netværk, seminarer og events – senest Recruitment Expo 2017 i London. Udover at arbejde med rekruttering og foredrag, har Bettina skrevet flere bøger og har coachet mange jobsøgere med stor succes. Du kan se mere her: www.wædeconsult.dk. Specielt for virksomheder er foredraget ”Fremtidssikret rekruttering” yderst interessant og relevant. Du er også velkommen til at linke op med Bettina på LinkedIn eller Facebook og til at følge hende på Instagram og/eller Twitter.